Forsker om ny fondsstatistik: ”Det er en ommer”

Efter en metodeændring i Danmarks Statistiks fondsopgørelse er næsten halvdelen af årets uddelinger på 32 milliarder kroner havnet i hovedkategorien ’andre formål’. Implementeringen og fremstillingen er gået galt, siger professor Anker Brink Lund. Danmarks Statistik erkender problemet og vil rette op fra næste år.

Af de sam­le­de ud­de­lin­ger på 32,2 mil­li­ar­der kro­ner i 2022 har Dan­marks Sta­ti­stik pla­ce­ret næ­sten 15 mil­li­ar­der kro­ner i re­st­ka­te­go­ri­en 'an­dre for­mål'. Ho­ved­ka­te­go­ri­en vi­den­ska­be­li­ge for­mål er fjer­net, som led i en me­to­de­æn­dring (Ta­bel: scre­en­dump fra Dan­marks Statistik).

Pro­ble­mer­ne med Dan­marks Sta­ti­stiks år­li­ge fonds­op­gø­rel­ser fortsætter.

I den se­ne­ste of­fi­ci­el­le over­sigt over fon­de­nes ud­de­lin­ger er det dog ik­ke blot de­tal­jer og tek­ni­ka­li­te­ter, der gi­ver pro­ble­mer for al­min­de­li­ge læ­se­re af den ene­ste sam­le­de kil­de til vi­den om fonds­sek­to­rens al­men­nyt­ti­ge samfundsbidrag.

Der­i­mod er det sel­ve ho­ved­over­sig­ten over ud­de­lings­be­løb for­delt på støt­te­for­mål, som for­plum­rer det sto­re bil­le­de af fon­de­nes aktiviteter.

Iføl­ge dén ud­gi­vel­se, sta­ti­stik­myn­dig­he­den pu­bli­ce­re­de 17. novem­ber 2023, ud­del­te fonds­sek­to­ren nul kro­ner til vi­den­ska­be­li­ge for­mål, mens næ­sten 15 mil­li­ar­der kro­ner gik i di­ver­se-kas­sen ’an­dre for­mål’.

Det be­ty­der, at 46 pro­cent af fon­de­nes be­vil­lin­ger på 32,2 mil­li­ar­der kro­ner ik­ke er gå­et til klas­si­ske støt­te­for­mål som kul­tur, so­ci­a­le el­ler hu­ma­ni­tæ­re for­mål, men der­i­mod til re­st­ka­te­go­ri­en, som ty­pisk ik­ke an­ses for at bi­dra­ge med in­for­ma­tion, der er væ­sent­lig nok til, at det er ulej­lig­he­den værd at ud­spe­ci­fi­ce­re den.

Sam­ti­dig er fon­de­nes ud­de­lin­ger til forsk­ning helt fra­væ­ren­de blandt støt­te­for­må­le­ne i hovedkategorierne.

”Det er ik­ke sær­ligt op­ly­sen­de for al­min­de­li­ge bru­ge­re, der næp­pe kan for­stå, at forsk­ning spil­ler så stor en rol­le hos fon­de­ne, mens det i de­le af sta­ti­stik­ken frem­står som om, det ik­ke er et mar­kant ud­de­lings­om­rå­de,” si­ger pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS.

Årets fond­s­pu­bli­ka­tion har og­så gi­vet ud­for­drin­ger hos Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, der på den­ne tid af året ple­jer at væ­re i gang med at la­ve ana­ly­ser på bag­grund af sær­kørs­ler fra Dan­marks Sta­ti­stik. Det for­tæl­ler di­rek­tør i vi­dens­cen­tret Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Det er en ud­for­dring, der skal lø­ses, før­end det gi­ver me­ning for os at ar­bej­de med tallene

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen – Di­rek­tør, Fon­de­nes Videnscenter

”Det er klart, at det er et pro­blem med 2022-tal­le­ne, at næ­sten af halv­de­len af ud­de­lin­ger­ne lig­ger i an­dre for­mål. Det er en ud­for­dring, der skal lø­ses, før­end det gi­ver me­ning for os at ar­bej­de med tal­le­ne. Og det er selv­føl­ge­lig ær­ger­ligt, at der har væ­ret ud­for­drin­ger med pro­ces­sen i år. Når vi får det til­ret­te­de ma­te­ri­a­le fra Dan­marks Sta­ti­stik, vil vi in­ter­es­se­re os for, om den se­ne æn­dring af ind­be­ret­nings­ske­ma­et og æn­drin­gen af sel­ve må­den, fon­de­ne skal ind­be­ret­te da­ta for 2022 på, kan fø­re til sam­me grad af ind­sigt og va­li­di­tet i ana­ly­ser­ne som i de tid­li­ge­re år,” si­ger hun.

Styrelse ønskede metodeændring

Den bag­ved­lig­gen­de år­sag til den mis­vi­sen­de 2022-op­gø­rel­se er en me­to­de­æn­dring i fonds­sta­ti­stik­ken, som el­lers skul­le gi­ve of­fent­lig­he­den og sær­ligt Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et dy­be­re ind­sigt i de man­ge mil­li­ar­der, som pri­va­te fon­de hvert år ud­de­ler til vi­den­ska­be­li­ge for­mål og forskning.

Og iføl­ge An­ker Brink Lund er det nog­le go­de in­ten­tio­ner, der lig­ger bag øn­sket om at æn­dre me­to­den bag sta­ti­stik­ken, for­di der tid­li­ge­re har væ­ret fle­re mang­ler og problemer.

”Forsk­ning er bå­de et selv­stæn­digt for­mål for nog­le fon­de, og sam­ti­dig er det et vir­ke­mid­del for rig­tig man­ge fon­de, som ik­ke har vi­den­ska­be­li­ge for­mål som de­res egent­li­ge fun­dats-for­mu­le­re­de for­mål. Man kan jo for ek­sem­pel godt støt­te et hu­ma­ni­tært for­mål ved via en forsk­nings­ind­sats at fin­de ud af, hvad der vir­ker, og hvad der ik­ke gør,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han har som fonds­for­sker in­ter­es­se i at bru­ge sta­ti­stik­ken til at få en dy­be­re vi­den om de forsk­nings­ud­de­lin­ger, som ud­gør langt det stør­ste be­vil­lings­om­rå­de for fondene.

”Jeg har blandt an­dre væ­ret en af dem, der har pres­set på hos Dan­marks Sta­ti­stik for at kun­ne la­ve det skel mel­lem forsk­ning som et værk­tøj til at op­nå an­dre for­mål og forsk­ning som et egent­ligt fun­dats­ba­se­ret for­mål. Beg­ge de­le er selv­føl­ge­lig dybt in­ter­es­san­te, når man skal vi­de, hvad fonds­ud­de­lin­ger går til,” si­ger han.

Den nye me­to­de­æn­dring blev in­d­ar­bej­det i det ind­be­ret­nings­ske­ma, som sen­des ud til cir­ka 500 fon­de, ef­ter af­ta­le med de tre mi­ni­ste­ri­el­le eje­re af fonds­sta­ti­stik­ken. Det ske­te i for­bin­del­se en tre­år­lig re­vi­sion af skemaet.

Det er nem­lig Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­sty­rel­sen, der sam­men med Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment og So­ci­al­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment be­ta­ler Dan­marks Sta­ti­stik for at ind­sam­le da­ta og ud­ar­bej­de fondsstatistikken.

”Det nye ske­ma gi­ver mu­lig­hed for at op­gø­re de sam­le­de be­vil­lin­ger in­den for de en­kel­te for­mål så­vel som de sam­le­de be­vil­lin­ger in­den for forsk­ning. Der­u­d­over var der et øn­ske om, at be­vil­lin­ger­ne blev for­delt på vi­den­ska­be­ligt ho­ved­om­rå­de og grøn forsk­ning mv. Der­for blev ske­ma­et æn­dret,” skri­ver Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­sty­rel­sen i en mail via de­res pres­se­chef Tri­ne Søndergaard.

Hun op­ly­ser sam­ti­dig, at forsk­nings­sty­rel­sen ik­ke øn­sker at sva­re på, om for­må­let med me­to­de­æn­drin­gen er op­nå­et el­ler om forsk­nings­sty­rel­sen me­ner, at fonds­sta­ti­stik­ken er ble­vet til­ført den ek­stra vær­di, som var øn­sket. Forsk­nings­sty­rel­sen hen­vi­ser i ste­det til Dan­marks Statistik.

Ikke spildt ulejlighed

For An­ker Brink Lund står det dog klart, at årets fonds­sta­ti­stik ik­ke le­ver op til for­vent­nin­ger­ne el­ler be­ho­vet for or­dent­lig in­for­ma­tion om fon­de­nes ud­de­lin­ger. Al­li­ge­vel ser han op­ti­mi­stisk på løsningsmulighederne.

De skul­le ba­re ik­ke ha­ve of­fent­lig­gjort det før, man var helt sik­ker på, at frem­stil­lin­gen er retvisende

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund – Fonds­for­sker, Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, CBS

”Det er gå­et for hur­tigt for Dan­marks Sta­ti­stik. Der­for er det gå­et galt med im­ple­men­te­rin­gen og frem­stil­lin­gen af æn­drin­ger­ne. Men så­dan set er det en helt for­nuf­tig øvel­se, man har la­vet. De skul­le ba­re ik­ke ha­ve of­fent­lig­gjort det før, man var helt sik­ker på, at frem­stil­lin­gen er ret­vi­sen­de. Man kan si­ge, at det er om­mer, men jeg sy­nes ik­ke, det er spildt ulej­lig­hed, for rå­da­ta er in­tak­te, og det er et spørgs­mål om at få det or­dent­ligt im­ple­men­te­ret,” si­ger han.

Vil­le det så ik­ke væ­re en mu­lig­hed at la­ve be­reg­nin­ger­ne en gang til, men på den rig­ti­ge må­de, og så ge­nud­gi­ve he­le fonds­sta­ti­stik­ken for 2022?

”Jo, og det bur­de de så­dan set og­så gø­re, men jeg tror, det er et spørgs­mål om res­sour­cer, for­di Dan­marks Sta­ti­stik på man­ge må­der er ud­for­dret på be­man­ding,” si­ger han.

Fle­re af de me­d­ar­bej­de­re, der har haft an­svar for fonds­sta­ti­stik­ken, har i lø­bet af det se­ne­ste år for­ladt Dan­marks Sta­ti­stik, og for ny­lig blev op­ga­ven over­ta­get af fuld­mæg­tig An­ne-So­fie Dam Bjørk­man. Hun an­er­ken­der pro­ble­mer­ne med årets opgørelse:

Vi er eni­ge i, at det er gå­et galt med im­ple­men­te­rin­gen i år.

An­ne-So­fie Dam Bjørk­man – Fuld­mæg­tig, Dan­marks Statistik

”Vi er eni­ge i, at det er gå­et galt med im­ple­men­te­rin­gen i år. Det vil vi ret­te op på fra næ­ste år,” si­ger hun.

Hun for­tæl­ler, at ind­be­ret­nings­ske­ma­et, der bli­ver sendt ud til fon­de­ne, igen i år vil bli­ve æn­dret for­ud for 2023-indberetningerne.

Hun øn­sker dog ik­ke at op­ly­se præ­cist, hvad der er gå­et galt i det­te års implementering.

I Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, hvis med­lem­mer re­præ­sen­te­rer cir­ka 80 pro­cent af sek­to­rens sam­le­de ud­de­lin­ger, for­ven­ter Han­ne Ras­mus­sen, at fonds­for­e­nin­gen kan bi­dra­ge til at få fonds­sta­ti­stik­ken på ret køl igen:

”Vi hav­de tid­li­ge­re et sam­ar­bej­de med Dan­marks Sta­ti­stik, hvor vi var ind­dra­get i at kon­so­li­de­re in­put til æn­drin­ger i fonds­sta­ti­stik­ken. Det har vi ik­ke haft i den­ne run­de, men Dan­marks Sta­ti­stik har in­vi­te­ret til at gen­op­ta­ge di­a­lo­gen, og det gør vi med glæ­de. For­di det af åben­ly­se år­sa­ger er en god ide at ind­dra­ge fon­de­ne, når man ger­ne vil fo­re­ta­ge stør­re æn­drin­ger i in­drap­por­te­rin­gen af da­ta til fonds­sta­ti­stik­ken,” si­ger hun.

Retter fejl i interne donationer

Det er ik­ke før­ste gang, at Dan­marks Sta­ti­stisk har pro­ble­mer med tal­ma­te­ri­a­let. Som Fun­dats tid­li­ge­re har af­dæk­ket, har an­tal­let af fon­de i fonds­sta­ti­stik­ken væ­ret over­rap­por­te­ret.

Det skyl­des, at cvr-re­gi­stre­ret ik­ke er til­stræk­ke­ligt op­da­te­ret, og der der­for ek­si­ste­rer en stort an­tal så­kaldt spø­gel­ses­fon­de i kil­de­ma­te­ri­a­let. Det vil si­ge fon­de, som ek­si­ste­rer i re­gi­stre­ne, men i vir­ke­lig­he­den er nedlagt.

Sid­ste år kun­ne vi des­u­den vi­se, at op­gø­rel­sen over fon­de­nes ik­ke-al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger var kraf­tigt un­der­vur­de­ret. Det før­te til, at Dan­marks Sta­ti­stik skær­pe­de pro­ce­du­ren for fon­de­nes ind­be­ret­nin­ger af ik­ke-al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, og sam­ti­digt ud­vi­de­de man an­tal­let af fon­de, der ind­går i den stikprø­ve­un­der­sø­gel­se, som lig­ger til grund for be­reg­nin­ger­ne bag fondsstatistikken.

Og i den se­ne­ste op­gø­rel­se fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ste der sig at væ­re en fejl i den ta­bel, der dæk­ker fon­de­nes in­ter­ne do­na­tio­ner, som var ste­get mar­kant fra 2021 til 2022. Fon­de­nes in­ter­ne ud­de­lin­ger var ste­get fra 1,3 mil­li­ar­der kro­ner til lidt over 3 mil­li­ar­der kroner.

Det var dog på det tids­punkt ik­ke mu­ligt at ud­le­de, hvil­ke for­måls­om­rå­der, der lig­ger bag årets mar­kan­te stig­ning på 1,7 mil­li­ar­der. For kun 469 mil­li­o­ner af de in­ter­ne do­na­tio­ner var ble­vet for­delt på støtteformål.

Ef­ter Fun­dats be­skrev pro­ble­met i ja­nu­ar i år, har Dan­marks Sta­ti­stik ret­tet ta­bel­len, så al­le 3 mil­li­ar­der nu er for­delt på for­målska­te­go­ri­er­ne. Af den nye til­ret­te­de ver­sion, som Dan­marks Sta­ti­stik ud­gav den 17. ja­nu­ar, frem­går det nu, at he­le årets mar­kan­te stig­ning skyl­des en frem­gang i for­målska­te­go­ri­en ’an­dre formål’.

Så­le­des er 1,75 mil­li­ar­der af de godt 3 mil­li­ar­der in­ter­ne ud­de­lings­kro­ner, sva­ren­de til 57 pro­cent, be­vil­get til ’an­dre formål’.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer